At være opfinder er noget, som mange går og drømmer om. Opfinder lyder på mange måder som noget, man som barn forbandt med skøre opfindelser og mærkværdige idéer, og i bund og grund er det også det, det handler om. Vores samfund består i høj grad af opfindelser, og på trods af hvor udviklet vores samfund er, så kommer der hele tiden nye opfindelser til.
Den gode opfindelse
I dag er der flere og flere, der går med en drøm i maven om at blive iværksætter. Hertil hører måske også drømmen om at lave den gode opfindelse. Vores samfund er skruet sammen af opfindelser, og selvom det er svært at forestille sig, at man nogensinde har været foruden strøm, internet eller transportmidler så er det de færreste af de ting, vi anser som selvfølgelige i dag, som altid har eksisteret.
Opfindelser opstår når et nyt stykke udstyr, teknik eller metode udvikles. En opfindelse kræver først og fremmest at nogen har fået en god idé. Oftest opstår opfindelser i lyset af en mangel eller et udækket behov. Det er især sådanne opfindelser, som kan vinde stort indpas på markedet, og som i sidste ende går hen og bliver en stor succes.
Det er naturligvis ikke alle opfindelser, der er lige gode. Nogle opfindelser er skøre og mærkværdige og andre har en nyttefunktion. Uanset hvilke form for opfindelse du brænder inde med, og som du har mod på at føre ud i livet, så er det til enhver tid en fordel at huske varemærkeregistrering. Uanset om du er færdig med at udvikle din idé eller ej, så er varemærkeregistrering en sikring mod at andre plagierer din idé, og du bliver forbigået i krediteringen af selv samme idé.
Det værste, der kan ske for en opfinder, er, at den gode idé bliver stjålet for næsen af en.